kunst, dingenoter og dims ?
Nogle gange kan jeg anfægtes i hvad det er jeg laver, når jeg skaber kunst. Er kunst ikke bare dimser og dingenoter, der fylder op i verden? Hvad nytte gør det egentlig ?
Men jeg ved hvad det gør ved mig, når jeg ser kunst og bevæger mig mellem genstande, der skabt for at fortælle en historie; Jeg lytter.
Min sjæl lytter på en anden frekvens, det usagte og det sanselige bliver tydeligere. Det er ikke nødvendigvis ord der dannes til en bevidst ny mening og det har jeg heller ikke brug for, men snarere et nyt perspektiv, en ny vinkel på smerte, liv, glæde, sorg eller hvad det nu er der er i spil hos kunsten. Jeg er et sensitivt menneske, jeg føler og derfor er jeg 🙂 Kunst får mig til at føle, at der er mere at blive klogere på, mere at lære, mere at se og sanse. Jeg har været oppe og se udstillingen EAT ME på Trapholt i Kolding. Den har fyldt i flere dage. At spise er meget sanseligt og udstillingen belyser emnet fra flere vinkler. Både det lystfulde, det fordærvede, det paradoksale, det higende og det groteske! Som menneske genkender jeg sanseligheden ved at spise, ubehaget ved tanken om at putte en ske i munden der har knopper på, eller at bade i honning til jeg drukner. Grænsen mellem behag og ubehag er hårfin, men meget tydelig! Et bord og stolesæt i kagekrymmel, for meget og for vildt, for sødt og for absurd. Alt spiller ind, selv glasuren på keramik, ændre lyden af udtrykket fra fingeraftryk. Udstillingen er værd, at se hvis du kommer forbi! At se kunst og bevæge mig imellem det, gør mig skarpere på hvad der foregår i verden rundt om mig. Noget kunst har ikke megen historie, men er mest bare til for skønhedens skyld og så bliver det til et hvil, et stille sted hvor sjælen kan få ro. Hvor det, at kunsten “bare” er smukt, skaber værdi i sig selv.
